Informe a su médico sobre todos los medicamentos que esté tomando actualmente, ya que Viagra puede interaccionar con algunos comprar viagra comprar viagra de ellos.

En skole til det 21. århundrede
Skrevet af: Søren Ildved
Dato: 05-03-2014
 

”Vi opererer både på et didaktisk, et teknologisk og et ledelsesmæssigt plan – og det er spændende” siger projektleder Charlotte Krog Skott.

Hendes ansvarsområde er ”It i den innovative skole – nye kompetencer og organiseringsformer i det 21. århundrede”, der i lighed med de to andre demonstrationsskole-projekter netop bliver søsat for alvor i disse dage. Og det er et omfattende arbejde, der sættes i gang. Fem forskellige didaktiske forløb skal afvikles på fire skoler over den kommende tid, og teknologien spiller en vigtig rolle som et middel til at lave innovativ undervisning.

”Vi vil gerne udvikle skolen som organisation til at være en innovativ skole – både i forhold til at kunne håndtere teknologiske udfordringer i fremtiden men også til at kunne håndtere andre typer af samarbejde og organisationsformer mellem lærerne og andre medarbejdere på skolen.”
Hvad er det, der gør, at et projekt som dette er en god ide?

”At det er et meget stort krav at stille til lærerne, at de bare skal begynde at bruge teknologi i deres undervisning, fordi det ikke blot er som at bruge et redskab. Hvis teknologi skal bruges på en hensigtsmæssig måde, så bliver man nød til re-tænke mål og formål med undervisningen, undervisningsaktiviteter og undervisningsorganisering. Og det er en stor opgave, så det er en lærerne skal støttes i og have tid til at arbejde seriøst med. Der er projektet en måde at hjælpe lærerne i den proces.”
 
En kilde til inspiration

Charlotte Krog Skott er forsker i fagdidaktik ved professionshøjskolen UCC, og selve interventionen forløber da også i tæt samarbejde mellem forskere og konsulenter fra forskellige institutioner i AUUC-konsortiet samt lærerne på de udvalgte skoler, som deltager i forsøget.
”I mit projekt er der nogle forskere og konsulenter, som dels har en faglig indsigt og dels en teknologisk indsigt, der har udviklet tre ugers undervisningsforløb i bestemte fag, og så er det tanken, at forløbene skal tjene som inspiration ude på skolerne. Lærerne melder sig til at deltage, så hjælper konsulenterne dem i efteråret med at afprøve forløbene, og det kommende skoleår skal lærerne så kollega-vejlede andre skolelærere ude på skolerne i at køre det samme forløb. Vi laver nogle undervisningsforløb, som skal tjene som inspiration og være eksemplariske i forhold til, hvordan man inddrager it, så undervisningen bliver innovativ og stadig har et meget klart fagligt fokus og faglige læringsmål.
En anden dimension er, at vi tænker, at de didaktiske forløb ikke kan stå alene på en skole. Derfor arbejder vi sideløbende også med en mediepatrulje, som har en supportfunktion ude på skolen, og vi arbejder også med en indsats på det organisatoriske plan, som netop skal være med til at faciliteter andre samarbejdsformer og organisere undervisningen på en anden måde.”
 
Et travlt forår

Netop nu er projekt i fuld gang, og arbejdsindsatsen er på sit højeste niveau på samtlige skoler, der medvirker i projektet.
”Perioden fra nu og til sommerferien er faktisk den vigtigste periode i projektet, for her bliver det skudt i gang på alle skolerne og både mediepatruljen og den organisatoriske enhed starter. Alle de fem didaktisk forløb skal køre på alle skoler her i foråret med massiv konsulent bistand. I løbet af det næste skoleår faser konsulenterne efterhånden ud, så skolerne selv i højere grad skal overtage den support-funktion, som konsulenterne har.
Mediepatruljen og den organisatoriske enhed får stadig konsulentbistand, og efterhånden bliver den del så også faset ud. Tanken er, at fra næste skoleår skal de være mere selvkørende.”
 
Erfaring og forskning

Den valgte fremgangsmåde er ikke et vilkårligt valg, men bygget på tidligere forskningsmæssige resultater og erfaringer.
”I de to matematikforløb vi har designet, har vi tænkt forskningsmæssige perspektiver og forskningsresultater ind i forhold til, hvilke erfaringer man har med, hvordan børn lærer bedst, og hvordan undervisningen skal organiseres. Det er et meget væsentligt element, og der er tilsvarende tanker i de andre didaktiske forløb. De er baseret på nogle af de samme læringsteoretiske overvejelser.
Der er tænkt team-samarbejde internt med lærerne og konsulenterne ind i forløbende her i foråret, og det er også forskningsbaseret i forhold til, at hvis man skal rykke ved lærernes praksisudvikling, så er vi nød til at arbejde konkret med lærernes praksis med sparing fra konsulenterne.”
 
Vedvarende forandring

En af projektets ambitioner er imidlertid også ikke blot at lave midlertidige påvirkninger, men også vedvarende at forandre og forbedre skolerne. Man hvordan sikrer man, at indsatsens effekt ikke blot fortager sig med tiden og dagligdagens pres?
”Det er en meget stor udfordring. Og det er så det, vi håber på at kunne ved samtidigt også at arbejde med den ledelsesmæssige side: Opmærksomhed på at fastholde nogle af projektets ideer og tanker på skolen. Derfor er det også meget magtpåliggende for os at få mediepatruljen etableret på skolerne, så man har deres supportfunktion i forhold til lærernes brug af it i undervisningen, og de kan blive en fortsat kilde til inspiration og godt samarbejde.”