Kreative/innovative processer
At lukke op for det kreative, de vilde svar og forslag er udfordrende for en del elever, der er blevet vant til, at man helst skal svare korrekt og ikke vise, at der er noget man ikke ved eller ved på en anden måde end andre. ’Ikke-viden’ er centralt i forhold til divergent tænkning og kreativitet, ligesom muligheden for at lave fejl.
Det kan også være en udfordring som lærer at lukke op for elevernes kreativitet og innovative arbejde. Holdningen må gerne være ’JA, prøv det og lad os se, hvad der sker’.
Styring
Det er en didaktisk udfordring at holde fokus på mål og samtidig give eleverne mulighed for individuel opgaveløsning. Det stiller krav til, at læreren kan give mulighed for fx at eleven vælger en teknologi, som læreren ikke kender, men at lærerens samtidig stiller faglige krav til opgavens kvalitet, fx er det udmærket at nogle elever bruger Voki og indtaler noget til deres blog, men hvis det ikke kan høres eller forstås, er det ikke godt nok og må gøres igen.
Det er desuden en udfordring at lede en stramt styret proces samtidig med at eleverne får tid og mulighed til at være kreative og innovative.
Læringmiljø
For at fremme innovative kompetencer hos eleverne, skal læringsmiljøet tilrettelægges med stor forståelse for muligheden for at fejle, give opmuntring osv. Der kan læses mere om læringsmiljø, der fremmer innovative kompetencer i bogen Innovative Elever, kap. 1 fra side 17.
Kontakt uden for klassen
Ikke alle elever har prøvet at være involveret med personer uden for egen klasse i forbindelse med et undervisningsforløb. Det kan give nervøsitet i forhold til at tage og gennemføre denne kontakt, og det kræver muligvis stilladsering gennem at øve kontakten inden den foretages.
Samarbejde
Samarbejde er centralt i det innovative. Derfor lægges der op til at eleverne reelt skal samarbejde, ikke kun formelt. Af samme grund har vi foreslået elevpar, så det kan blive et forpligtende samarbejde.
Opgaveløsning
Eleverne skal både have vist nogle ’modeller’ i form af forskellige blogs, men samtidig må de ikke tro, at deres blog præcis skal ligne modellerne. En af pointerne er, at eleverne skal være innovative omkring, hvordan deres blog kommer til at se ud og fungere.
Stilladsering
Lærere skal stilladsere elevernes læring tilpas meget, og denne stilladsering skal differentieres i forhold til de enkelte elevers læringsbehov. Det er en balance at finde frem til, hvornår og hvordan man stilladserer tilpas, både så eleverne får den umiddelbare støtte, som de har brug for og så de ikke forstyrres i de processer, hvor de er i gang med at lære.
Den australske sprogforsker Pauline Gibbons giver følgende definition af stilladsering: [1]
- A temporary help that assists a learner to move towards new concepts, levels of understanding and new language
- Enables a learner HOW to do something so that they will better be able to complete a similar task alone, geared towards student autonomy, giving skills to become autonomous. Students have to know HOW to do things
- Future oriented – what a learner can to with support today, s/he will be able to do alone tomorrow
[1] Gibbons, P. (2002): Scaffolding Language, Scaffolding Learning. Teaching Second Language Learners in the Mainstream Classroom. (Portsmouth: Heinemann)