Ledelsesmodellen anvendes i forbindelse med den organisatoriske udvikling på skolen. Modellen afspejler dels et pædagogisk-transformativt perspektiv på ledelse, hvor der samtidigt arbejdes med forandring på forskellige niveauer og med forskellige dimensioner, dels et distribueret syn på ledelse, som vil sige, at alle medarbejdergrupper på skolen er med-ledende.
Modellen med de fire ledelsesdimensioner trækker på nyere ledelsesforskning (se fx Staunæs og Bjerg 2012), der peger på, at der historisk betragtet har manglet fokus på, hvilke ledelsesinitiativer der har mærkbar betydning for elevernes resultater. Denne forskning peger på, at det helt centrale er pædagogisk ledelse. Det vil sige ledelse, der retter blikket mod og bringer undervisningen og kvaliteten af elevernes læringsudbytte, er i fokus.
Fordelen ved at bruge en fælles ledelsesmodel på tværs af de forskellige personalegrupper er, at der arbejdes på en fælles begrebslighed og transparens, som bidrager til gensidig forståelse og fastholdelse af fælles fokus.
Ligesom enhver anden model strukturerer og derved forenkler ledelsesmodellen skolens komplekse vilkår. Modellen består af dels en midte, som tomt felt, dels af fire ledelsesdimensioner, som skal ses både hver for sig og i deres indbyrdes sammenhæng. I den åbne midte placerer hvert team til hver fase de relevante målsætninger for den fælles forandringsproces. Det er denne fasespecifikke fokus som styrer spørgsmålene til de fire dimensioner, drøftelserne af antagelserne og potentialerne. De fire ledelsesdimensioner er:
- Materialitetsledelse, dvs. udvikling af de fysiske og virtuelle rammer,
- Pædagogisk ledelse, dvs. udvikling af sammenhængen mellem undervisning og læring,
- Relationsledelse, dvs. udvikling af professionelle samarbejdsrelationer,
- Organisatorisk læringsledelse, dvs. udvikling af forpligtende og systematisk vidensgenerering via evalueringer og/eller kompetenceudvikling (Mikala Hansbøl, 2014).
Helt overordnet er det væsentligt at have øje for alle fire dimensioner. Det betyder imidlertid ikke, at de fire dimensioner skal være lige meget i fokus hele tiden. Det er væsentligt at pointere, at modellen er tænkt elastisk. Det er altså hensigten at befordre kreative krumspring, og så vidt muligt undgå uendelige og trættende diskussioner af, om noget hører til i den ene eller den anden dimension.