Informe a su médico sobre todos los medicamentos que esté tomando actualmente, ya que Viagra puede interaccionar con algunos comprar viagra comprar viagra de ellos.

Projektleder:
Stefan Ting Graf
D: 23837992
M stgr@ucl.dk
 
Redaktion:
Thomas Yung
M: yung@ucl.dk &
Thomas Brahe
M: thbr@ucl.dk

Webudvikling:
Thomas Brahe
M: thbr@ucl.dk
Beskrivelse af læse- og skriveteknologier

Læse- og skriveteknologier (LST) er digitale teknologier, der kan understøtte og befordre elevers læsning og skrivning. LST kan således betragtes som et læringsredskab, som kan hjælpe elever til at opnå et større udbytte af deres arbejdsindsats, når de i forskellige fag læser og skriver tekster. Brugen af LST er dermed ikke et mål i sig selv, men bør indgå som elementer i en overordnet undervisningsplanlægning.

Her beskrives dels begrundelser for, at LST er valgt som fokus i projektets fase 1, dels organiseringen af denne indsats.

I “Vejledning til LST i undervisning” indeholder en række principper for , hvordan LST bør integreres i undervisning og nogle handlingsanvisninger.

Under menupunktet “Eksempler på forløb” gives eksempler på undervisningsforløb, hvor disse principper er anvendt.

Under tekniske vejledninger findes vejledninger til de mest udbredte læse-/skriveteknologier.

Fokus

Fokus i den første indsats er at afprøve og introducere de potentialer, LST rummer for alle elever på tværs af fag med henblik på at skabe et digitalt læringsmiljø, der er fremmende for inklusion og differentiering.

Formål

Formålet med at introducere LST i den første indsats er at understøtte en normalisering af brugen af LST, når der arbejdes med tekster i undervisningen. Det vil sige, at elever såvel som lærere opdager mulighederne ved LST og bliver opmærksomme på de fordele, LST rummer for alle elever.

Begrundelser for LST som fokus (fase 1)

  1. At læse og skrive for at lære: Læsning og skrivning er en helt central læringsressource i en række af skolens fag. Gennem læsning kan eleverne få adgang til oplevelser og viden. Gennem skrivning får eleverne mulighed for at bearbejde og styrke deres forståelse og deres oplevelser og til at formidle denne forståelse og oplevelse til andre. Det er dette aspekt, man sammenfatter i vendingen ”at læse og skrive for at lære”. Dette gælder også i mindst lige så høj grad, når der er tale om digitale tekster.
  2. At lære at læse og skrive: I skolen skal eleverne også lære at læse og skrive. Dette aspekt fylder traditionelt mere i nogle fag end andre. Det gælder først og fremmest i dansk og i de øvrige sprogfag. Aspektet er dog også relevant for alle andre fag, der anvender skrevne tekster. For forskellige fag anvender forskellige slags tekster. Eleverne skal derfor lære at læse og skrive disse forskellige tekster, og det skal de netop lære i de fag, hvor teksterne anvendes. Den opgave kan dansk ikke klare alene.
  3. Læsning og skrivning hænger sammen: I undervisningen skal der arbejdes med læsning og skrivning i kombination. Det skal der, fordi de udgør to sider af den samme mønt – skiftsprogskompetence. Og i den forstand understøtter og supplerer læsning og skrivning hinanden i forhold til elevernes læring. Når eleverne arbejder parallelt med læsning og skrivning, styrker det både udviklingen af deres skriftsprogskompetence og deres faglige læring.
  4. LST, inklusion og differentiering: Der er grund til at antage, at brugen af LST kan styrke elevernes læringsudbytte, når de læser og skriver. Brugen af LST vil således kunne understøtte de tre foregående punkter. Denne antagelse baserer sig på undersøgelser og erfaringer, der netop viser, at LST både kan styrke elevers skriftsproglige kompetencer og understøtte deres læring i forbindelse med videnstilegnelse og formidling (se referencer . Det er i denne henseende, at LST antages at kunne fremme inklusion af forskellige elevgrupper, idet de kan understøtte undervisningsdifferentiering både i forhold til elever, der har læse- og skrivevanskeligheder, og til dygtige elever der har behov for ekstra faglige udfordringer. LST som fokus betyder, at vægten vil ligge på læsning af skriftsproglige tekster, og ikke den del af læsningen der vedrører det multimodale, og som bl.a. omfatter læsning af visuelle elementer som fx billeder og grafiske fremstillinger.

Organisering af indsatsen med LST

Udviklingsindsatsen i IDDL begynder med indføringen og fordybelsen af LST i undervisningen. I fase 1 gælder det både indskolingen og mellemtrinnet samtidig, mens indskoling og mellemtrinnet går forskellige veje i fase 2.

I indskolingen fastholdes og fordybes fokus fra fase 1 igennem alle faser. Det er imidlertid udviklingsteamets opgave, at sørge for, at 2. årgang dels fortsætter dette arbejde på 3.årgang, dels at 2. årgang videreformidler deres erfaringer til den nye 2. årgang, som således også bliver forpligtet på at inddrage LST i alle fag og til alle elever. At denne overgang kan lykkes har udviklingsteamet og vejlederteamet en afgørende rolle (se vejledninger til teams fase 2 og 3).

I mellemtrinnet fortsætter udviklingsindsatsen med nye foki for hver nye fase. Den basale brug af LST fortsætter dog igennem alle faser.

Forskning der underbygger indsatsen med LST

LST som læringsredskab for alle elever

  • Bent Saabye Jensen og Stine Fuglsang Engmose (2012): ”Lyt, læs og lær – læseteknologi i skolen” i Viden om læsning nr. 11.
  • Bent Saabye Jensen og Stine Fuglsang Engmose (2011): Lyt, læs og lær: E/læsning i skolen. Evalueringsrapport om udviklingsprojekt i Holbæk Kommune. www.csu-holbaek.dk/dokument/laesetek/lyt-laes-laer-evaluering.pdf
  • Horsens Kommune (2012): IT-støtte i almenundervisningen – 3. afrapportering marts 2012. Evalueringsrapport om udviklingsprojekt i Horsens Kommune. www.e-pages.dk/horsenskommune/163/.
  • Kirsten Bladt (2008): ”It-støttet undervisning fremmer ligeværdig deltagelse” i Viden om læsning nr. 3.

Om styrkelse af faglig forståelse ved at lytte sig til en tekst

Om sammenhængen mellem læsning, skrivning og faglig læring

  • IRA/NICHD (2011): The Reading Writing Connection. Rapport fra International Reading Association (IRA) og National Institute of Child Health and Human Developement (NICHD). www.reading.org/Ressources.
  • Genlott, A.A. og Grönlund, Å. (2013): “Improving literacy learning through learning reading by writing: The iWTR method presented and tested” in Computer and Education 67.
  • Steve Graham og Michael Herbert (2010): Writing to Read: Evidence for How Writing can Improve Reading. Washington D.C.: Rapport for Carnegie Cooporation.
  • Viden om læsning nr. 6, 2009. Temanummer om sammenhængen mellem læsning og skrivning. http://www.videnomlaesning.dk/tidsskrifter/viden-om-laesning-nr-6/