Informe a su médico sobre todos los medicamentos que esté tomando actualmente, ya que Viagra puede interaccionar con algunos comprar viagra comprar viagra de ellos.

Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i _menu_load_objects() (linje 579 af /var/www/auuc.demonstrationsskoler.dk/public_html/includes/menu.inc).
Teoretiske indgange

Èt er de forestillede interventioner, noget andet hvordan de realiseres – sættes i værk, og aktualiseres for, i og medskabes af forskellige aktører i praksis. Det er i dette felt mellem det

forestillede, realiserede og aktualiserede, vi placerer det tværgående forskningsprojekt med fokus på organisation, ledelse og it i grundskolen. Væsentlige spørgsmål bliver således: hvordan skabes, ledes og spredes demonstrationsskoleprojekternes udviklingsindsatser, og hvordan forandres og bevæges hverdagen på skolerne med disse? Hvordan udfoldes og sam-virker forskellige udviklingsindsatser med skolerne? Hvad vil det sige, at interventionerne virker, og hvordan bidrager disse virkninger til at styrke skolerne på de forskellige områder i fokus?     

Helene Ratner har skrevet ph.d.-afhandling (2011a) og flere artikler med fokus på ledelse (inspireret af videnskabs- og teknologistudier / aktør-netværsteori). I antologien “Ledelse af uddannelse - at lede det potentielle” (2011) skriver Ratner (2011) om ledelse som “emergerende strategier”, der ikke forstyrres (forståes her som afbrydes) af hverdagens brandslukninger, men snarere drager næring fra disse. Ratner kobler således ledelse til hverdagens arbejde med at håndtere skolens aktører og begivenheder. Forfatterne i antologien peger på, at skoleledelserummet ikke blot handler om ledere og gode strategier. Ledelsesrum skabes, omskabes og medskabes løbende, og får dermed uforudsete udformninger, konsekvenser og vilkår. Det kalder Juelskjær et al. (2011) for ”hverdagens magt i dens mange former”. Ratner (2011) fokuserer på ledelsesteamet, men fra en vinkel, der udfordrer det traditionelle fokus på strategisk skoleledelse og ledelse i det hele taget. Ratner spørger: hvilken ledelsesform vi er interesseret i? En som folder sig ud omkring skoleledere? Hvilke ledelsesrum?

Forfatteren problematiserer dermed grundlæggende vores viden om hvad der virker, idet hun udfordrer hvordan vi ser og igennem/med hvad vi konstruerer det der virker, når vi arbejder med ledelse. En væsentlig pointe bliver således at spørge: Er det god viden? Er det rigtig viden/bedre viden, når der tilsyneladende breder sig enighed?

Af opgavebeskrivelsen for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg fremgår det at:

Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. Samtidig skal it understøtte en mere målrettet tilrettelæggelse af undervisningen og frigøre tid til mere undervisning. Fra regeringens side er der således stort fokus på indsatsen og dens bidrag til at skabe en fagligt stærkere folkeskole. Indsatsen er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, og heraf fremgår det, at der skal gennemføres forskning i it-baserede læringsformer, herunder gennemføres forsøg på demonstrationsskoler.

I én optik, kan man sige, at demonstrationsskoleprojekterne er baseret på strategi som taget for givet. Det vil sige, at de tre projekter alle formulerer forestillede veje – strategier – forandringsteorier - interventioner til ”øget anvendelse af it i folkeskolen” og til at ”skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede”.

Inspireret af Ratner, anlægger det tværgående forskningsprojekt et kvalitativt blik på strategi som emergerende (uden at vi ønsker at foregribe, hvad der ligger i det at være emergerende). Det vil sige, at tilgangen er strategi-som-praksis, og ambitionen er at følge ledelse og spredninger som emergerende fænomener igennem deres mangeartede realiseringer og aktualiseringer.

En væsentlig grundpræmis for demonstrationsskoleprojekterne er, at de intervenerer i skoler midt i en omfattende intervention: Ny Folkeskole. Regeringens ambitioner om en fagligt stærkere folkeskole der rækker ind i det 21. århundrede udmøntes også i en flerstrenget strategi, der både rummer udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg og en ny folkeskolereform. På den ene side fletter demonstrationsskoleforsøgene sig således sammen med disse politiske dagsordener og initiativer. På den anden side fletter demonstrationskoleforsøgene sig også sammen med lokale kommunale, regionale skolepolitiske satsninger, og de lokale situationer ude på skolerne. Set fra et forskningsperspektiv må det således være centralt, at vi hverken centraliserer demonstrationsskoleprojekternes interventioner eller ny folkeskole a priori, som definerende for det der foregår i demonstrationsskoleprojektets periode. Det vil sige, at vi heller ikke afgrænser os til at se på aktiviteter relateret til demonstrationsskoleprojektet.

I stedet bør vi være sensitive overfor, hvilke infiltrationer, der kommer i spil og på forskellig vis sam-virker og skaber variationer af bevægelser og virkninger i praksis. Det kan meget vel være at forskellige aktiviteter relateret til ny folkeskole bliver meget dagsordensættende, men vi kan ikke tage det for givet. Vi ved heller ikke hvordan. Det må betragtes som centralt, at vi grundlæggende forholder os usikkert til hvad der karakteriserer interventioner i praksis og hvordan de emergerer på skolerne. På den måde kan vi tage afsæt i en grundlæggende usikkerhed på, hvad der virker i praksis, og en nuanceret tilgang til at forstå, hvordan det der virker kan ses som sammenhængende med demonstrationsskoleprojekterne.