Informe a su médico sobre todos los medicamentos que esté tomando actualmente, ya que Viagra puede interaccionar con algunos comprar viagra comprar viagra de ellos.

Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i _menu_load_objects() (linje 579 af /var/www/auuc.demonstrationsskoler.dk/public_html/includes/menu.inc).
Forskellige forskningsgreb

Forskerne i dette tværgående projekt ønsker at anvende forskellige forskningsgreb på projektet. Vi tager afsæt i et fælles, om end foreløbigt, bredt og tværgående forskningsspørgsmål:

Hvordan opstår og konfigureres ledelse og spredninger af “brande”, “blomstringer” og “braklægninger” i demonstrationsskoleprojekterne?

Med afsæt i Ratners pointe om ledelse som emergerende praksis; og med reference til den efterhånden omfattende mængde litteratur, der problematiserer et fokus på it som autonome forandringsagenter[1]; fokuserer forskningsprojektet på ledelse og spredninger af affekter, organisatoriske og pædagogiske forandringer, i form af nuancerede kig på hverdagens “brande”, “blomstringer” og “braklægninger” - sat i relation til demonstrationsskoleprojekterne. Vi bringer imidlertid forskellige teoretiske indgange og forskningsmæssige interesser (og underspørgsmål der leder os) med ind i projektet.

Ledelse og spredninger af organisatoriske forandringer

Et spor i projektet bliver et særligt blik på de organisatoriske forandringer. I dette spor vil fokus være på interventioner med et særligt ledende potentiale og en særlig ledende effekt – evt. i forhold til demonstrationsskoleprojektets gennemslag på skolen. Ledelse i organisationer med komplekse opgaver og kontingente vilkår må i vid udstrækning give afkald på forestillingen om strategisk at kunne foregribe og dermed forudbestemme hvilke situationer organisationen beskæftiger med - herunder, hvad det gode er at gøre i den enkelte situation. Erkendelsen af ledelse som grundlæggende situeret og distribueret (uagtet hvordan den foregår), øger blikket for ledelse der udspilles i konkrete emergerende situationer på medarbejderniveau, teamniveau mv. Dermed udfordres skolelederen til ’ledelse af ledelse’ i og på tværs af organisationen. Med det afsæt kan man spørge:

Hvor møder demonstrationsskoleprojekterne ledelse i skolen?

Hvilke aktører befordrer ledelse i organisationen.

Udgangspunktet vil her være at tildele de ledelsesanknytninger eller ledelseskoblinger, der kommer i stand som interventioner mellem skoleledelse og anden intern ledelse i organisationen særlig interesse. Koblinger kan her forstås i systemisk forstand, som ”løse koblinger” uden direkte overførsel mellem systeminterne og systemeksterne bevægelser (Maturana, Bateson). Der bliver således tale om en omvendt ledelsesbyrde, idet skoleledelse må umage sig for at blive tilkoblingsduelig til den ledelse, der allerede leder, bl.a. demonstrationsskoleprojekterne på skolen (ledelse af de brande, blomstringer og braklægninger, der allerede leder….).

På det konkrete plan kan det være undersøgelse af ledelse i interaktion med nøglepersoner, ledelse på afstand, ledelse af smittebærende bevægelser mv.

Videre spørgsmål:

  • Hvorledes forholder skoleledelse sig til ledelse i og af demonstrationsskoleprojekterne?
  • Hvilken ledelsesfeedback kan iagttages, og på hvilken måde bliver ledelsesfeedback hhv. fremmende eller hæmmende for projekternes gennemslag på skolen?

Dette spor kan måske betragtes som et organisationsperspektiv på ledelse i den innovative skole.

Ledelse og spredninger af affekter

Det er antagelsen at demonstrationsskoleprojekterne installerer en mulig forskel til eksisterende praksis, og at bl.a. arrangementer af tid, rum, faglighed og følelser kan få forskelligt ledende effekter i forhold til projekternes integration og gennemslag i organisationen. I den forbindelse vil et andet spor være at undersøge, hvordan forskelssætninger frembringer en følelsesladet kommunikation (begejstring, usikkerhed, anspændthed, glæde mv.), og hvordan skoleledelsens håndtering af følelser i kommunikationen påvirker projektets integration og udviklingspotentiale i organisationen. Interessen er ikke følelser isoleret set, men følelser som de kommer til udtryk i kommunikationen og bliver ledende i demonstrationsskoleprojektet. Eksempelvis kan man antage, at angst der omgås med tavshed vil udgøre en stærkere ledelseskraft i projektet end den angst der italesættes og reflekteres som en fornuftig reaktion på den installerede forskel. Og at begejstring i særlige aktørgrupper, afkoblet fra organisationsledelse, får ledende sideeffekter på en anden måde, end begejstring som skoleledelse formår at knytte an til og skabe vilkår for i organisationen.

I demonstrationsskoleprojektet antages at udviklingsprojekterne installerer forskelle til eksisterende ledelses- samt læringsrum i skolen. Det vil således være  interessant at undersøge, hvordan udviklingsprojekterne emergerer som forandringsagenter – det vil sige at de opnår agens som  som affekter, der effektuerer ny skoleledelse. Affekt skal i denne henseende ikke forstås og bruges som i ordbogens definition heraf, men derimod som filosofisk begreb. Der er tale om en opfattelse, hvor affekt ikke i sig selv er godt eller skidt. Affekt i denne forstand betegnes for eksempel  som en forandrende påvirkning/formning af den menneskelige subjektivitet, der forløber på et før-semantisk plan (Massumi 2002). Derfor er affekt ikke et emotionelt plan. Vi kan være bevidste om følelser og derfor lave repræsentationer heraf. Affekt er den potentielle bevægelse i vores og anden eksistens, der har kapacitet til at fortsætte i en proces af varig tilblivelse (Hjort 2013: 36). Affekt kan altså i et filosofisk lærings samt ledelsesperspektiv forstås som bevægelse, hvor subjektet formes/ lærer og bliver til i sam-eksistens med begivenheder. En bevægelse hvor affekt eksempelvis kommer til udtryk som håb eller usikkerhed, der agerer som modtagelighed for anden eksistens. B. Spinozas, fader for det filosofiske affektbegreb, forstår affekt som, ”the willingness to affect and be affected”. En tænkning der refererer til, at aktører altid er involveret i en større kontekst af liv, et overskydende betydningslag, som vi gennem en praksis af modstand i forhold til socialt etablerede betydninger/ mening kan gøre os modtagelig for.

På et konkret plan kan undersøgelse af affekt her være et fokus på ledelse af hvilke smittebærende bevægelser demonstrationsskoleprojektet spreder. Dvs. et fokus på ledelse som en relationel tilblivelsesproces med anden eksistens. Ny skoleledelse er altså noget som kan ske gennem til-stede-blivelse med demonstrationsskoleprojektet. Her kan et fokus på affektpræget ledelse være en undersøgelse af begivenheder og praksisser, der bærer usikkerhed eller håb. Her vil med andre ord være tale om undersøgelse af hvilke handlinger, der er forbundet med at gøre modtagelig for betydninger, begivenheder spreder.

Pædagogisk ledelse og spredning

Mange it-pædagogiske uddannelsesprojekter har taget afsæt i it-som-a-priori-forandringsagent , og er endt med at konstatere at it i sig selv ikke flytter noget (Hansbøl, 2010). Det betyder også at en del litteratur har peget på at en strategisk tilgang (f.eks. læringsstrategisk) og dermed særlig kulturel positionering er nødvendig for at realisere og aktualisere de ønskede forandringer med it. Man kan sige, at der i en årrække var fokus på særlige strategiske uddannelses- og læringsmål og veje derhen, med it som forestillet katalysator.

Demonstrationsskole-projektet indskriver sig også i en sådan retorik. Dog er forskellen, at tidligere tiders it-pædagogiske uddannelsesprojekter ofte har haft fokus på at udvikle noget singulært i praksis og forske i hvad dette noget resulterede i (hvorpå man har forestillet sig, at det var generaliserbart). Derimod præsenteres fokus i demonstrationsskoleprojekterne som værende på arbejdet med bestemte interventioner på flere forskellige skoler. Forskningen kigger i dette spor på udbredelsen interventionerne. Det vil sige, at vi bevæger os fra et retrospektivt og foreskrivende blik til et emergerende blik på forandringsledelse. For tiden ses både i ledelsesforskning (f.eks. Juelskær et al., 2011) og it-pædagogisk uddannelsesforskning en øget interesse for kompleksitet og en anerkendelse af al eksistens som aktion (f.eks. Mol, 2002 og Latour, 2005). Det betyder blandt andet, at vi forudsætter at it/digitale medier/digitale læremidler altid er delvist eksisterende objekter (altså relationelt definerede og definerende – eksisterende in the midst) (Bruun Jensen, 2004).

Ledelse og spredninger af skoleforandringer med demonstrationsskoleprojekterne ses som komplekst relateret til it, organisatoriske og pædagogiske/didaktiske forandringer. I dette spor med fokus på pædagogisk ledelse og spredning tager vi således afsæt i, at der i demonstrationsskoleprojektperioden vil udspille sig forskellige begivenheder på demonstrationsskolerne, der re-præsenterer projekternes eksistensformer. Disse karakteriserer vi indledningsvist som pædagogiske brande, blomstringer og braklægninger. Et eksempel på en pædagogisk brand kan være hvis it-udstyret bryder ned og markant ændrer undervisnings- og læringsvilkårene negativt. En pædagogisk blomstring kan være en situation, hvor der skabes mærkbar positiv energi og engagement omkring en undervisningsbegivenhed. Braklægning kan for eksempel være introduktionen af et it-redskab eller en pædagogisk tilgang, som ikke får videre gang på en eller flere skoler. Vi ønsker i udgangspunktet at forholde os usikre til mangfoldigheden af forskellige ”brande”, ”braklægninger” og ”blomstringer”.

Inspireret af Bruno Latour (2005) antager vi med dette spor, at disse opstår og kan følges som væsentlige forskelligt sammensatte, distribuerede og lokalt emergerende hybride begivenheder – aktører - i demonstrationsskoleprojekterne og på demonstrationsskolerne.

Eksplorative spørgsmål:

  • Hvad karakteriserer brande, blomstringer og braklægninger i demonstrationsskoleprojekterne?
  • Hvor og i forhold til hvad opstår de?
  • Hvordan (sam-)virker de og med hvilke effekter?

Følg aktørerne

Vi (forskerne) repræsenterer forskellige spor ind i projektet, men vores metodiske fælles greb i projektet er: Følg aktørerne (á la Latour, 2005). Det vil sige, at vi bestræber os på at følge ledelse og spredninger af “brande”, “blomstringer” og “braklægninger” i deres mangfoldige (hybride) artikuleringer, som de opstår og bevæges i praksis i relation til demonstrationsskoleprojekterne. Der er tale om en processuel forskningstilgang med fokus på bevægelser i uddannelsespraksisser, der arbejder med relationer mellem uddannelse og it, som praksisser (jf. Hansbøl, 2010).

Vi tager afsæt i en relationel materialisme med særligt blik for ontologisk multiplicitet (Mol, 2002), partielle forbindelser og partielt eksisterende objekter. Vi forfølger tre forskellige veje (spor) til at følge ledelse og spredninger af “brande”, “blomstringer” og “braklægninger”.

Inspireret af (empirisk filosof) Mol, kan vores metode kaldes for praksiografisk. En praksiografisk tilgang søger ikke efter “kultur” (som for eksempel etnografiske tilgange), og går heller ikke i afsættet efter “mening og betydninger”. I stedet er fokus på konkret at få beskrevet (og gøre selve det at beskrive til noget svært og arbejdsomt) hvad der foregår, hvordan det engageres (sættes i spire - inspireres) og hænger sammen. I centrum er med andre ord praksis, hvordan performes ”ledelse” og ”spredninger” som praksisser? Her vil vi indledningsvist være interesserede i praksisserne: brande, blomstringer og braklægninger.

  • Forskellige empiriindsamlingsmetoder vil være relevante:
  • løbende desk research (relevant litteratur i forhold til emnet)
  • observationer på skolerne
  • tekststudier (forskelligt skriftlig materiale i praksis)
  • samtaler med forskellige skoleaktører
  • beskrivelser af de socio-materielle arrangementer på skolerne
  • beskrivelser af de forskellige interventioner i demonstrationsskoleprojektet
  • andet...

Det vil være oplagt at sætte disse kvalitative studier i relation til de andre kvantitative og tværgående studier relateret til demonstrationsskoleprojekterne. Det er pt. uklart for os, hvordan det kan gøres og vil være meningsfuldt. Måske kan vi bidrage til nuanceringer af og udfordre antagelserne i de forskellige tværgående empiriindsamlinger (og vice versa).


[1] En tilgang der problematiseres af demonstrationsskoleprojekterne, der netop ikke tænker digitale læremidler som determinerende for forandringer.