Informe a su médico sobre todos los medicamentos que esté tomando actualmente, ya que Viagra puede interaccionar con algunos comprar viagra comprar viagra de ellos.

Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i _menu_load_objects() (linje 579 af /var/www/auuc.demonstrationsskoler.dk/public_html/includes/menu.inc).
Projektbeskrivelse
IT-demonstrationsskoler:
Forskningsprojekt om elevprodukter på tværs af de tre interventionsprojekter Baggrund  De tre digitale interventionsprojekter ledet konsortiet AU-VIA-UCLillebælt-UCC har det til fælles at de baserer sig på en forskningsunderstøttet antagelse om en positiv sammenhæng mellem integreret brug af it i undervisning, innovativ undervisning og elevers udvikling af det 21. århundredes kompetencer (Shear m.fl. 2010; Dede 2009).

Antagelsen kan formuleres således, at etableringen af digitale læringsmiljøer med integreret brug af it understøtter og befordrer innovativ undervisning hvilket igen virker befordrende for elevernes udvikling af det 21. århundredes kompetencer.

Dette projekt, der går på tværs af konsortiets tre it-demonstrationsskoleprojekter, har til hensigt at undersøge denne antagelse gennem et fokus på elevers egenproduktioner på de deltagende skoler. Undersøgelsen vil dels fokusere på elevernes egenproduktioner som manifestation af det 21. århundredes kompetencer og dels på sammenhængen mellem det 21. århundredes kompetencer og faglig læring afspejlet i elevernes egenproduktioner.      Forskningsspørgsmål I hvilken udstrækning afspejler elevernes egenprodukter gennem projektforløbet udvikling af det 21. århundredes kompetencer?

Hvorledes er sammenhængen mellem elevernes udvikling af det 21. århundredes kompetencer og deres faglige læring manifesteret i elevernes egenprodukter? Teoretisk grundlag Teoretisk trækker projektet på to teoretiske felter, dels evalueringsteori i form af såkaldt performance-orienteret evaluering (baseret på ITL-reearch) og dels socialsemiotisk teori om tegn- og betydningsskabelse.

Performance-orienteret evaluering (Performance-based assessments (European Commission Staff, 2012), kaldes også authentic assessment (Greenstein, 2012; Mueller, 2008) eller Learning Activities Student Work (LASW) (Shear, Hafter, Miller, & Trinidad, 2011)).

Denne evalueringsteori og metode bygger ikke på test, men på systematisk kriteriebaseret evaluering af elevpraksisser og elevprodukter og er tidligere blevet anvendt i forbindelse med standardiserede tests, fx i TIMSS 1995.
Elevprodukterne kan enten være delprodukter i deres arbejde med projekter eller svar på lærerstillede opgaver. Evalueringen vil hvile på mere eller mindre ekspliciterede kriterier (rubrics), som læreren eller opgavestilleren har udviklet.  

Socialsemiotikken er både en videreudvikling af og et alternativ til Saussure og Peirces klassiske semiotik. Den centrale teoretiske præmis i socialsemiotikken er at tegn (og dermed betydningsskabelse) skal studeres i den konkrete sociale kontekst de indgår i.

Til videreudviklingen af denne kontekstuelle dimension af semiotikken henter socialsemiotikere som Kress, van Leeuwen, Hodge og Thibault deres primære tegnteoretiske inspiration fra den systemfunktionelle lingvistik (SFL) sådan som den udformes af først og fremmest Halliday fra 1970’erne og frem.

Modalitet er et centralbegreb inden for socialsemiotikken.
Modalitet betegner en specifik udtryksmåde formet og udviklet inden for en given social og kulturel kontekst som individer kan bruge til at danne tegn (eksempler på modaliteter: skrift, tale, billede, kropssprog, symbolsk notation, levende billede m.m.).

Forskellige modaliteter rummer forskellige potentialer for tegn- og betydningsskabelse, i og med at de hver for sig omfatter forskellige udtryksmæssige former der kan anvendes til at repræsentere og kommunikere betydning. Disse udtryksmæssige former betegnes også som semiotiske ressourcer. En given modalitets særlige semiotiske potentiale består af det system af semiotiske ressourcer det stiller til rådighed.

En hovedpointe i socialsemiotikken er at betydningsskabelse ofte(st) finder sted som et samspil mellem flere modaliteter.
Når dette er tilfældet, betegnes det med termen multimodalitet, og socialsemiotikken har udviklet et analyseapparat til analyse af multimodal betydningsskabelse (Kress 2010; Martin og Rose (2007); Kress og van Leeuwen 2006).

Blandt andre Kress og Gee peger på hvorledes tegn- og betydningsskabelse er tæt forbundet med læring idet betydningsskabelse har karakter af et stykke semiotisk arbejde hvor der gennem tegnskabelsen - hvad enten der er tale om et produktivt arbejde hvor individet artikulerer ny betydning/tegn (som fx ved skrivning), eller et receptivt arbejde hvor individet genskaber betydning gennem interpretation af et foreliggende betydningsprodukt/tegn (som fx ved læsning) – foregår en interaktion mellem det til enhver tid tilgængelige reservoir af semiotiske ressourcer og individets indre konstellation af viden, hvorved der sker en forandring og re-organisering af denne videnskonstellation (Kress 2003; Gee 2008).

Kress påpeger at tegnskabelse og læring kan anskues som to sider af den samme mønt hvor tegnskabelse i sin produktive form kan anskues som det manifeste spor (tegn) på læring (Kress 2003). Denne sammenhæng kan imødekommer det problem at læring ikke lader sig observere og iagttage da det per se er et indre mentalt fænomen: ”A sign of learning shows some difference in the capacities of the learner in their making of signs as the result of learning” (Kress (2010) s. 175). 

Med afsæt i den her formulerede sammenhæng kan en socialsemiotisk analyse af betydningsskabelsen i elevers multimodale produktioner anvendes til kvalitativ vurdering af elevernes læringsudbytte inden for det eller de faglige områder produktionen relaterer sig til.  Metodisk design Projektet benytter et mixed method design med en kombination og kobling af en kvantitativ analyse af et stort antal elevprodukter baseret på performance-orienteret evaluering og en kvalitativ analyse baseret på socialsemiotisk multimodal analyse af et mindre antal elevprodukter (selekteret udvalg).

Den kvantitative analyse foretages gennem scoring af de indsamlede elevprodukter (samt tilhørende opgaveformuleringer).
Scoringen foretages på baggrund af en scoringsnøgle i form af et begrænset sæt kriterier. Scoringsnøglen er en operationalisering af kriterier hentet fra performance-orienteret evaluering i forhold til den specifikke kontekst for de indsamlede elevprodukter på tværs af de tre interventionsprojekter. 

Til den kvantitative analyse opereres med følgende undersøgelsesspørgsmål i tilknytning til det overordnede forskningsspørgsmål (første del af forskningsspørgsmålet):
  • Hvilke typer af elevkompetencer kan man iagttage i elevprodukterne i forhold til 21. århundredes kompetencer?
  • Kan der iagttages en progression eller udvikling i de elevkompetencer der manifesteres i elevprodukterne gennem interventionernes forløb?
  • Hvilke opgavetyper anvendes? Er det muligt at opstille en opgavetypologi? Sker der en udvikling i anvendte opgavetyper gennem interventionen? Hvorledes udmønter opgavetypologien sig i de enkelte fag?
  • Kan der iagttages sammenhænge mellem forskellige opgavetyper og de elevkompetencer der manifesteres i elevprodukterne?  
Den kvalitative analyse af udvalgte elevprodukter (med tilhørende opgaveformuleringer) udføres af forskere, og den fungerer som komplettering og nuancering af den kvantitative analyse idet den undersøger og beskriver sammenhænge som det ikke er muligt at afdække i den kvantitative analyse.

Følgende undersøgelsesspørgsmål søges besvaret gennem den kvalitative analyse:
  • Hvilken sammenhæng afspejles i elevprodukterne mellem det 21. århundredes kompetencer og elevernes faglige læring? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de forskellige fag (matematik, dansk, naturfag) hvad angår denne sammenhæng?
  • Hvilke opgavetyper understøtter i særlig grad elevers varierede brug af multimodalitet, og i hvilken udstrækning understøtter multimodaliteten elevernes faglige læring?
  • Hvilke opgavetyper understøtter i særlig grad elevsamarbejde, og i hvilken udstrækning er elevsamarbejdet befordrende for elevernes faglige læring [dette spørgsmål kan vi kun arbejde med hvis vi har adgang til opgavekonteksten]
  • Hvilke opgavetyper befordrer autentisk opgaveløsning i fagene og hvordan afspejler autenticiteten sig i elevprodukterne og i elevernes læring? 
  • Hvad karakteriserer autentisk opgaveløsning i de enkelte fag?