Informe a su médico sobre todos los medicamentos que esté tomando actualmente, ya que Viagra puede interaccionar con algunos comprar viagra comprar viagra de ellos.

Inspirationsoplæg
Både forskning i skoleledelse og erfaringerne fra projektet IT i den innovative skole. Nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede peger på, at skolens ledelse spiller en afgørende rolle i forhold til at fastholde mål, mening, læring og organisering før, under og efter et udviklingsprojekt. Demonstrationsskolerne nedsatte som led i deres projektdeltagelse en organisatorisk enhed som havde til formål at udvikle organisatoriske processer og strukturer, som kunne understøtte den enkelte skoles arbejde med projektets mål, undervisningsforløbene og mediepatruljen. Der var lagt op til, at den organisatoriske enhed bestod af ledelse og udvalgte medarbejdere, der er tiltænkt en central rolle i projektet (se en anbefaling hertil under fanen: Erfaringer). 

Refleksionsmodel

I arbejdet i og på tværs af de organisatoriske enheder lægges der fra projektets side op til at anvende Vivian Robinsons (2011) forskningsbaserede model for læringsledelse. Modellen tænkes brugt til løbende at reflektere over mål, læring, ressourcer og organisering med henblik på at kvalificere skolens arbejde med projektet. Det er således tanken af enhederne bruger modellen og de dertilhørende spørgsmål til løbende at reflektere over og at lede organiseringen af og processen med at forandre skolen med fokus på elevernes læring.

 
Robinsons model er baseret på forskning i ”Skoleledelse med effekt på elevniveau”også kaldet ”Student-Centered Leadership”.
På den ene side, lægges der i den organisatoriske enheds arbejde med Robinsons model op til at fokusere på de dimensioner i ledelse og organisatorisk forandring, som i en lang række undersøgelser har vist sig at have størst effekt på elevers læring (de vandrette pile).
På den anden side, lægges der med modellen og forskningen bag op til at reflektere ledelse og forandring, som en kompleks, relationel, processuel, kontekstbunden og følsom metier (de lodrette søjler). Der lægges altså op til løbende at reflektere over og handle i forhold dimensioner og spørgsmål, som har vist sig at have stor betydning for kvaliteten af organisatorisk forandring på skoler.
Med inspiration fra Robinson er nedenstående spørgsmål udviklet, som inspiration til den organisatoriske enheds arbejde med at kvalificere deres skoles deltagelse i projektet både før, under og efter. Det er tanken, at enheden som en del af deres arbejde skriver spørgsmål og deres svar herpå ind i en logbog, som en fra enheden har ansvaret for løbende at føre.

Logbog

Arbejdet med spørgsmålene og logbogen skal hjælpe deltagerne i den organisatoriske enhed med at fastholde fokus på elevernes læringsudbytte (kerneopgaven) i forbindelse med projektet.

Den organisatoriske enhed skal reflektere og føre logbog i forhold til de 5 dimensioner i modellen. Til hver dimension er der en række spørgsmål, som enheden kan inddrage undervejs og supplere i den grad, det opleves relevant og overkommeligt. Enheden udvælger i fællesskab de spørgsmål, som de finder særlig relevante at reflektere over og handle på. Nedenstående skabelon med spørgsmål skal derfor tænkes som et levende dokument, der løbede reflekteres, justeres og ændres under processen.

 

Dimension 1: Etablering af mål og forventninger

  • Hvad er målsætningen med projektet?
  • Hvad er de ønskede effekter for elevernes læring?
  • Hvad er de ønskede effekter for lærernes læring og udvikling af undervisning?
  • Er der enighed om vigtigheden af disse mål på skolen, afdelinger og teams?
  • Hvordan spiller målene med projektet sammen med andre mål på skolen?
  • Hvad ved vi om det, der skal læres? Hvad skal vi undersøge yderligere ift. dette, og hvordan skal vi gøre det (gennem processen)?
  • Er medarbejderne klar over de læringsmål, de har ansvar for?
  • Har medarbejderne de nødvendige kompetencer og ressourcer for at kunne nå de mål, de har ansvar for?
  • Har medarbejderne har de nødvendige ressourcer for at kunne nå de mål, de har ansvar for?
  • Hvilke øvrige udfordringer, kan der opstå under forandringsprocessen, og hvordan kan de imødekommes?
     

Dimension 2: Strategisk ressourcebrug, kommunikation og organisering

Lav en plan for organisering, kommunikation og evaluering af projektet - hvem gør hvad, hvorfor, hvornår og hvordan?
Brug følgende spørgsmål til at kvalificere planen:
  • Hvordan kan vi sikre effektiv brug af ressourcer, kommunikation og organisering gennem projektet?
  • Hvordan kan vi støtte og opmuntre medarbejderne i deres bestræbelser på at nå målet? – beslutninger, kommunikation, organisering, samarbejde, metoder, medindflydelse m.m.
  • Er der nogen medarbejdere, der skal have en særlig funktions-, ansvar- og rollebeskrivelse i forløbet?
  • Hvordan skal vi evaluere og give feedback igennem processen? Hvilke tegn og milepæle skal vi holde øje med?
  • Hvordan kan vi støtte op om og sikre ekstra støtte/ressourcer til de medarbejdere, der har brug for det?
  • Har vi overblik over interne og eksterne ressourcer og medarbejdere/forældre, der vil kunne støtte projektet?
  • Udfordrer vi forestillingen om, at øget læring altid kræver ekstra ressourcer?
  • Hvor åbne er vi for at udfordre traditionelle vaner for at fordele tid, medarbejdere og penge?
  • Hvordan forholder vi os til elever/medarbejdere/ forældre, der ikke er motiveret for eller ikke oplever, at de mestrer opgaven?
  • Skal vi have en plan for rekruttering af nye medarbejdere, der kan hjælpe os til at nå vores mål?
     

Dimension 3: Sikring af kvalitet i undervisningen

  • Hvordan sikrer vi, at forandringen skaber kvalitet i undervisningen?
  • Hvordan udvikles undervisningen inden for bestemte fag i og på tværs af klassetrin?
  • I hvilken grad er undervisningen inspireret af viden om god undervisning?
  • Har lærere og ledere fælles syn på, hvad god undervisning er?
  • Hvordan kan vi evaluere med henblik på at udvikle kvaliteten af undervisningen?
  • Hvor gode er ledelse og medarbejdere til at søge, reflektere og anvende forskningsbaseret viden om it-baserede innovative undervisningsformer?
  • Hvor gode er vi til at undersøge og konstruktivt udfordre antagelser om it-baseret innovativ undervisning på skolen?
     

Dimension 4: Ledelse af professionelles læring og udvikling

  • Hvordan sikres en undersøgende, eksperimenterende evaluerende tilgang til undervisning?
  • I hvilken grad skelner lærerne i deres samarbejde mellem, hvad eleverne har lavet, og hvad de har lært?
  • Hvor effektiv er skolen til at identificere lærere med særlige kompetencer til at hjælpe kolleger med bestemte undervisningsudfordringer?
  • Er lærer-elevrelationen brugt som en vigtig indikator for effektiviteten af professionelle læringsmuligheder?
     

Dimension 5. Sikring af et ordenligt og trygt læringsmiljø

  • Hvordan sikrer vi, at elever, lærere og forældre er trygge og engagerede under processen?
  • Hvilke former for utryghed kan opstå undervejs, og hvad kan vi gøre for at foregribe eller forhindre det?
  • Hvordan støtter vi de elever, lærere og forældre der føler sig utrygge i processen?
     

Litteratur

Robinson, Viviane 2011: Student-Centered Leadership, Jossey- Bass Leadership Library in Education.