I det følgende opremser vi i en række erfaringer, som vi som eksterne konsulenter, har gjort os via projektet:

 

 

I arbejdet med skoleudvikling i den organisatoriske enhed viste den teknologiske indsats Mediepatruljen at spille en betydende rolle. Begge indsatser (skoleudviklingsindsatsen og mediepatruljen) er helt centrale i forhold til at kunne oversætte et så omfangsrigt projekt til den enkelte skoles lokale kontekst og at kunne arbejde fornuftigt med det. Der er således klart brug for at de tilhørende grupper etableres: den organisatoriske enhed og en mediepatrulje gruppe. På de deltagende skoler blev den organisatoriske enhed etableret på forskellige måder enten som en selvstændig enhed, eller som mere eller mindre overlappende med mediepatrulje gruppen.

Der er fordele og ulemper ved begge disse overordnede organiseringer. Etableres den organisatoriske enhed uden medlemmer fra den anden gruppe kan dette give et særligt rum for at arbejde med udvikling af skolens ledelse, samtidig med at der arbejdes med at facilitere skolens arbejde med projektet.

Omvendt viser erfaringer fra projektet, at mediepatruljeindsatsen kom til at fungere som bindeled mellem de didaktiske indsatser (undervisningsforløbene) og den ledelsesmæssige organisering mm af projektet. Der er derfor en klar fordel ved at mediepatrulje medarbejdere deltager i den organisatoriske enhed og/eller at der etableres et tæt samarbejde mellem de to grupper. Dette kan fx gøres gennem nedsættelse af en tredje gruppe bestående af tovholdere fra begge grupper. En af skolerne havde stor succes med at organisere sig på denne måde og at afholde ugentlige møder i denne lille gruppe, der kom til at udgøre en styregruppe for skolens arbejde med projektet.

Erfaringer viser på den anden side også, at hvis de to grupper i princippet består af de samme medarbejdere, så er der tendens til at de nære og konkrete udfordringer med skema, teknik, programmer mm fylder meget, og at de organisatoriske udforinger kom lidt i baggrunden (nogle gange så sent at de blev vanskelige at tackle).

Det anbefalers derfor at nedsætte tre og ikke to grupper: en organisatorisk enhed, en mediepatrulje gruppe og en tovholder gruppe bestående af tovholderen fra hver af de to andre grupper. 

 

 

Vi kan anbefale, at man holder et indledende møde i den organisatoriske enhed, hvor konsulenter præsenterer projektet og samtidig laver en eller anden form for analyse af den organisatoriske situation i skolen og i kommunen. Et fælles produkt fra et sådant indledende måde kan formodentlig mindske den usikkerhed, der kan opstå, når kommunerne og skolerne samtidig med et sådant projekt stilles overfor andre udefra kommende krav om organisatoriske forandringer.

Det har således været en stor udfordring for flere af skolernes deltagelse i projektet, at der samtidig er kommet en ny skolereform og nye krav til lærernes arbejdstid. Derudover har der været sammenlægninger af skoler i projektperioden, som har betydet usikkerhed og person-udskiftninger på vigtige poster. Sådanne forandringer kan kun delvist forudses ved et projekts etablering, og den organisatoriske enhed har så måttet justere projektet til den nye virkelighed. 

 

Som en del af dette projekts design er undervisningsforløbene udviklet af konsulenter og forskere uden inddragelse af skolernes medarbejdere. I forhold til at bruge lærernes erfaringer med innovation og integration af it mere proaktivt, anbefales det at etablere en udviklingsfase tidligt i projektet, hvor lærerne videndeler omkring deres erfaringer med it og innovation, og bruger disse erfaringer til at justere og videreudvikle forløbene – også så de i højere grad passer til deres respektive klasser.

Det er dog vigtigt i denne proces at fastholde de grundlæggende tanker omkring it-integration og innovation i projektet, hvis man ønsker at forandre undervisningspraksisser i den retning som projektet lægger op til.

Anbefalingen vil formodentlig også bidrage til at give lærerne en højere grad af ejerskab af de enkelte forløb og være med til at styrke det kollegiale samarbejde.

 

En af skolerne vagte at også elever fortalte om deres deltagelse i projektets indsatser ved større præsentationer af projekterfaringer, fx på Danmarks Læringsfestival og tværgående demonstrationsskolekonferencer. Det er en god måde at involvere elever på, og den kan varmt anbefales. Vi arbejdede også løbende med at dokumentere og formidle projekterfaringer via video og elektroniske sites. Det er et område som det anbefales at udvikle mere på.

 

Det anbefales at der organiseres en lokal afslutning af projektet på den enkelte skole. En sådan afslutning kan tjene et vidensdelingsformål blandt de deltagende medarbejdere – og evt. elever – og det kan skabe en generel opmærksomhed omkring vigtigheden af, at skolen fortsat arbejder med de grundlæggende ideer i projektet.

Det er oplagt at medarbejdere – og evt. elever – på en sådan afslutning præsenterer deres arbejde med projektet fx gennem digitale produktioner, og at skolens ledelse præsenterer sin udviklingsplan for hvordan skolen forsat vil arbejde med projektet. Det omgivende lokalsamfund kan også med fordel inviteres til en sådan begivenhed.

 

Som eksterne konsulenter var det en fornøjelse at se, hvordan skolerne eksperimenterede med forskellige innovative tiltag med it indenfor rammerne af projektet. Vi kan kun anbefale at nye skoler etablerer en mediepatrulje, afprøver projektets undervisningsforløb (gerne i tilpassede versioner) og udvikler nye innovative forløb med it ud fra de grundlæggende tanker i projektets forløb (se beskrivelserne af de enkelte forløb)