Mål
Alle kompetence-områderne i Forenklede Fælles Mål for naturfagene er repræsenteret i undervisningsforløbet. Det gælder både inden for de naturfaglige og inden for de fagspecifikke færdigheds- og vidensmål.
Det vil være oplagt at tage et eller flere af de fællesfaglige fokusområder som udgangspunkt. Mest oplagt vil være
"Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren"
"Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, der skal afgrænses af et antal arbejdsspørgsmål, som ofte vil have enkeltfaglige synsvinkler. Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på mangfoldige måder, som relevant kan inddrage alle tre naturfag samt øvrige fag."(Fra læseplanerne)
Forløbet lægger op til at der arbejdes med naturfaglige færdigheds- og vidensmål vedrørende undersøgelser, modellering og perspektivering primært fra fase1 og fase 2. Alle færdigheds- og vidensmål omkring kommunikation indgår i forløbet. Ud fra færdigheds- og vidensmålene udfærdiges egentlige læringsmål som fx "Eleverne skal selvstændigt kunne foretage målinger af temperatur og CO2 med en datalogger"
Eksempler på naturfaglige mål fra fase 1:
- Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold. - Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger
- Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag. - Eleven har viden om modellering i naturfag
- Eleven kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden.- Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold
- Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier. - Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold
Fagspecifikke mål
Mange færdigheds- og vidensmål vil kunne inddrages, bl.a.
Biologi - Økosystemer
- Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer - Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb
- Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer - Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer
Fysik/kemi - Stof og stofkredsløb - Energiomsætning - Jorden og Universet
- Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning - Eleven har viden om ændringer i atmosfærens sammensætning
- Eleven kan identificere energiomsætninger i den nære omverden. - Eleven har viden om energikilder og energiomsætning ved produktion og forbrug
- Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår. Eleven har viden om klimaændringer og vejrfænomener
Geografi - Jorden og dens klima
- Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb. - Eleven har viden om problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb
- Eleven kan beskrive løsningsforslag i forhold til klima ændringer og global opvarmning. - Eleven har viden om aktuelle klimaproblemtikker, klimateorier og klimamodeller
Målene fremgår af læringsportalen www.emu.dk
It og medier
Brugen af it og medier relaterer til 4 elevpositioner
Eleven som kritisk undersøger
- Målet er, at eleverne kan indhente data om skolens energiforbrug gennem undersøgelse af det lokale energiforbrug samt at kunne analysere og behandle dem i datalogprogrammer.
Eleven som analyserende modtager
- Målet er at eleverne skal kunne lave en analyse og vurdering af en dokumentar, her ”Kretz tager verdens temperatur”
Eleven som målrettet og kreativ producent
- Målet er, at eleverne skal kunne producere en dokumentar og derved formidle ovenstående undersøgelser diskuterende og problematiserende
Eleven som ansvarlig deltager
- Målet er, at eleverne skal kunne kommunikere ud af skolens rum og derved videndele deres resultater, problemstillinger og overvejelser af skolens energiforbrug ift. det globale energiforbrug.
- Målet er, at eleverne gennem hele forløbet skal kunne indgå i et kollaborativt samarbejde, da klassen er fælles om at løse en opgave. Eleverne er indbyrdes afhængige af at undersøge, bearbejde, producere for til sidst at kunne formidle i en paneldebat. Det kræver en høj grad af videndeling og kommunikation mellem både den enkelte elev og de enkelte grupper.