Informe a su médico sobre todos los medicamentos que esté tomando actualmente, ya que Viagra puede interaccionar con algunos comprar viagra comprar viagra de ellos.

Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i _menu_load_objects() (linje 579 af /var/www/auuc.demonstrationsskoler.dk/public_html/includes/menu.inc).
Forskning

Undervisningstilgang og forskningsmæssigforankring

Tværfagligt projekt  Projekt: ”Energi – hva` gør vi?” er problemorienteret både indenfor de enkelte fag og på tværs af dem Ud fra den overordnede problemstilling: overforbrug af energi – konsekvens fra det lokale til det globale? skal eleverne arbejde problemorienteret og undersøgende i afdækningen af deres skoles energiforbrug og formidle deres analyser og resultater ud af skolens rum. Denne undersøgende tilgang tager udgangspunkt i IBSE-modellen. En hensigt er, at eleverne oplever projektet funktionelt og autentisk. Dette forudsætter, at eleverne starter fælles med udgangspunkt i problemet fremfor i fag, og at de sammen med lærerne definerer de fælles problemer og diskuterer, hvordan behandlingen af problemet kalder på flere fags indhold for at kunne give kvalificerede overvejelser og svar i en formidlingssituation. I den forstand er forløbet innovativt og brugen af de forskellige teknologier understøtter dette ved at gøre det muligt for eleverne selv at undersøge energimæssige forhold på deres skoler og at dokumentere disse i en dokumentar, der har et reelt formidlingsmæssigt sigte. Ved at lave en paneldebat kobles der til skolens ydre rum i forhold til at løse en reel problemstilling, hvilket også må siges at være innovativt.

Projektet udfordrer eleverne til selv at tage ejerskab på flere forskellige måder. Det betyder, at der er rum for undervisningsdifferentiering. Eleverne skal stilladseres forskelligt, og de skal følge forskellige læringsstier igennem projektet. Det overordnede problem er fælles for alle elever, men måden de byder ind på projektet er forskellig.

Der er en høj grad af dannelsespotentiale i projektet. Wolfgang Klafki taler om den kategoriale dannelse, som beskrives som en syntese mellem en material og formal dannelse. Klafki definerer kategorial dannelse som en dobbelt åbning: at virkeligheden kategorialt åbner sig for et menneske og dette menneske er netop dermed selv bliver åbnet for denne virkelighed. Den kategoriale dannelse skal udfordres/ udvikles i elevens møde med epoketypiske nøgleproblemer som peger frem mod elevens uddannelse/ dannelse til demokratisk og global medborger. Et af disse nøglespørgsmål handler netop om miljøspørgsmål

Eleverne skal undervejs i processen opleve sig hørt og inddraget. Der er tale om et flerstemmigt klasserum (Olga Dysthe), hvor du, som lærer, praktiserer Dysthes kommunikative begreber i form af autentiske spørgsmål, høj værdsætning og optag af elevsvar. Hensigten er at give eleverne mulighed for at bidrage hver især til processen og produktionen, og at opleve at deres bidrag bliver hørt. Du er, som lærer, rammesætter af undervisningen;  du organiserer læringsstier for eleverne og du stiller åbne spørgsmål og medierer samtaler i grupperne og på klassen. Man kan tale om to forskellige læreformer i et projekt som dette:  den kooperative og den kollaborative læremåde. Ved kooperativ læring forstås samarbejde, hvor en arbejdsopgave inddeles i mindre delopgaver. Disse uddelegeres til deltagerne, der arbejder på dem uafhængigt af hinanden. At lære kollaborativt handler om, at eleverne samarbejder om at løse en opgave. De arbejder sammen mod et fælles mål og er indbyrdes afhængige af hinanden En måde at stilladsere elevernes læring på i dette tværfaglige projekt er at rammesætte elevernes samarbejde.

Mange af opgaverne i projektet vil kunne rammesættes med gode muligheder for kollaborativt samarbejde. Men der er også plads til at nogle opgaver tilrettelægges mere kooperativt.  Det vigtige er at kunne kombinere og mixe kollaborative og kooperative læringsformer med henblik på at differentiere og stilladsere elevernes læreprocesser Du rammesætter din undervisning, så du vægter kollaborative læringsformer gennem problem- og projektorientede læringsaktiviteter, hvor eleverne processtyrer, samarbejder, kommunikerer og producerer i lærende fællesskaber. Der kan henvises til Stilladsering bl.a. via  zone for nærmeste udvikling (Vygotsky) Det flerstemmige klasserum: Olga Dysthe, Blended learning, web 2.0 Karsten Gynther http://www.laeringsteknologi.dk/?p=233 Eleverne som didaktiske designere, http://www.laeringsteknologi.dk/?p=473  Samarbejde, kooperation og kollaboration – forvirret? http://www.laeringsteknologi.dk/?p=513

I de naturfaglige elementer  skal der tilstræbes en undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning/ Inquiry Based Science Education (IBSE) som udføres inden for modellen som kan ses her

Elementer i en sådan undervisning er:

  • Formålsafklaring
  • Formativ evaluering
  • Autentiske og problembaserede læringsaktiviteter hvor der ikke nødvendigvis er noget korrekt svar
  • En vis mængde eksperimentelt arbejde, “hands-on” aktiviteter
  • Selvstændige læringsforløb hvor elevernes autonomi er i centrum
  • Diskuterende argumentation og kommunikation med kammerater
  • Undersøgelser som er baseret på åben spørgende og eksperimentel hypoteseafprøvning.
  • En pædagogisk tilgang der understreger elevernes innovative processer og en bestemt forståelse af læring som sproglige, dialogiske processer.

Under arbejdet med den naturvidenskabelige del skal læreren fokuserer på de bevidste processer som består i at diagnosticere problemer, kritisere eksperimenter, skelne mellem alternativer, planlægge undersøgelser, undersøge formodninger, leder efter information, konstruere modeller, diskutere med kammerater udforme sammenhængende argumenter.  Undervisningen sigter på at være innovativ. Formodningen er at der ved undersøgelser og  argumentation kan skabes interesse for at ændre de eksisterende rutiner og metoder i mere  bæredygtig retning.