21. århundredes kompetencer
Mennesker i det 21. århundrede formodes at skulle besidde forskellige kompetencer. Forløbet siger mod at fremme elevernes tilegnelse af følgende af det 21. århundredes kompetencer

• At kunne arbejde problemorienteret
• Vidensopbygning - at kunne finde og tilegne sig ny viden
• Samarbejde - at kunne ansvar for eget og andres arbejde i en gruppe
• Kommunikativ kompetence
• At kunne bruge it som læringsunderstøttende redskab

Centrale og uundværlige innovative aspekter i forløbet
Innovativ undervisning søger at fremme tilegnelsen af det 21. århundredes kompetencer gennem følgende centrale aspekter i forløbet:

• Problembasering
  Den helt grundlæggende præmis for dette forløb er, at der arbejdes med en konkret og til en vis grad autentisk problemstilling med forholdsvis stor åbenhed. I arbejdet får eleverne indsigt i, at der forud for anvendelsen af matematik til at løse en given problemstilling foretages centrale valg, som får indflydelse på den videre behandling af problemet.
• Kollaborativitet

Eleverne arbejder sammen i grupper om løsning af problemet. Gruppen er omdrejningspunktet i diskussioner, idegenerering og meningsudveksling omkring løsning af problemet.

• Høj elevaktivitet
  Oplægget kræver ikke den store introduktion, og eleverne kommer hurtigt i gang med arbejdet. Der kræves/lægges op til, at eleverne engagerer sig i diskussioner om de valg, der skal foretages - og endvidere alle er aktive med anvendelse af it til løsning af problemet.
• Anvendelse af it
  Anvendelsen af it til løsning af det givne problem er med til at åbne for mængden af løsningsforslag, der kan behandles.

Dermed bliver de undersøgende aspekter i en problemfokuseret kontekst centrale og bærer af de innovative aspekter ved forløbet.

Præsentation
Problemet omhandlede i dette konkrete tilfælde mulige udformninger af en hønsegård, hvor problemstillingen så vidt muligt søgtes autentisk, idet der ikke på forhånd var foretaget begrænsende valg forud for præsentationen af problemstillingen for eleverne. Det betød, at eleverne helt konkret skulle tage beslutninger om udformning og materialeforbrug, finde regler og anbefalinger på feltet og i det hele taget lave vurderinger og beslutninger på baggrund af den viden, de havde i forvejen og den viden, de kunne finde frem til.
Indholdet i problemstillingen - her udformning af en hønsegård - er ikke centralt, men bør vælges, så eleverne i videst muligt omfang har en bred forforståelse for problemet og i fald det er muligt, et reelt problemfelt for en eller flere af eleverne.
Gennem anvendelse af it, fx geogebra, finder eleverne hurtigt frem til forskellige løsningsforslag til problemet, og da eleverne uden problemer kan ændre på præmisserne, kan de nemt undersøge nye mulige udformninger.
Andre it-redskaber som et CAS-program eller et 3D tegne-program som Google Sketchup kan også anvendes i denne sammenhæng.
 
Læringsmål
Fra Forenklede Fælles Mål:
Færdighedsmål:

• Eleven kan fremstille præcise tegninger ud fra givne betingelser
• Eleven kan planlægge og gennemføre problemløsningsprocesser
• Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digital simulering

Vidensmål:

• Eleven har viden om metoder til at fremstille præcise tegninger, herunder med digitale værktøjer
• Eleven har viden om elementer i problemløsningsprocesser
• Eleven har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering

Elevforudsætninger
Konkret kendskab til geogebra eller et CAS-program er centralt for at gennemføre et forløb som dette.
Det undersøgende og problembaserede element er meget tydeligt en udfordring for mange elever, idet arbejdsformen ikke er velkendt. Der kan med fordel trænes i at arbejde undersøgende og problembaseret forud for et forløb som dette.

Links til diverse
Faseskabelon kan læses her.