Informe a su médico sobre todos los medicamentos que esté tomando actualmente, ya que Viagra puede interaccionar con algunos comprar viagra comprar viagra de ellos.

Lærersamarbejde og lærertænkning i demonstrationsskoleprojekterne

I demonstrationsskoleprojekternes fælles forandringsteori indgår en model for den komplekse kontekst som interventionerne indgår i og som indeholder en række modifikatorer som påvirker effekten af interventionerne (kausal kompleksitet) (xx bilag 3). På det organisatoriske niveau nævnes teamstruktur som en modifikator, og ift. læringsmiljøet nævnes lærertyper som en modifikator, herunder linjefag, it-didaktiske kompetencer og typiske lærerroller. Disse modifikatorer er dog ikke yderligere uddybet, ligesom det teoretiske eller empiriske grundlag for dem er uklart.

Fælles for de tre demonstrationsskoleprojekter er ambitionen om en samtidig, flerstrenget intervention der involverer både teknologiske, didaktiske og organisatoriske udviklingsindsatser på den enkelte skole. De tre projekter har forskellige overordnede foki, men har alle tre et forstærket samarbejde mellem lærerne (og andre personalegrupper) som et væsentligt element i den praktiske udmøntning af indsatserne, og har alle en antagelse om at lærernes didaktiske kompetencer og tænkning kvalificeres i dette samarbejde.

I projektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer arbejdes der med et aktionslæringsinspireret koncept, hvor lærerne bl.a. udfører lektionsstudier (xx henvisnin.) og andre typer kollektiv, praksisnær refleksion pba. af afprøvning af IT-støttede undervisningsforløb. Organisatorisk omfatter indsatsen etablering af nye samarbejdsformer og -rammer, herunder faglige netværksgrupper, tid og rammer til at arbejde med lektionsstudier, formalisering af samarbejdet mellem lærere, vejledere og ledelse vedr. refleksionsgrupper, videndeling vedrørende erfaring med faglig it-anvendelse, og udvikling af nye arbejdsformer for lærere, formaliserede workshops mm. Målene for projektet inkluderer udvikling af lærernes it-fagdidaktiske forståelse, deres syn på fagets didaktik (mål, indhold og metode), og deres integration af fag, læring og it i praksis med henblik på elevernes udvikling af 21. århundredes kompetencer, og desuden er det et mål at etablere nye, udviklingsorienterede rutiner omkring lærersamarbejde, videndeling og kontinuerlig professionel udvikling (xx Ansøgning 4 s. 4, 7, 10ff).

I projektet Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer arbejdes der med en bestemt (ny)organisering af skolernes teamstruktur, der indbefatter ledelsesteam, udviklingsteam, pædagogisk-didaktiske teams og vejlederteams. De pædagogisk-didaktiske teams (typisk et klasseteam bestående af lærere og evt. pædagoger) er centrale for arbejdet med at planlægge, gennemføre og reflektere over en IT-støttet differentieret og inkluderende undervisning. Projektets didaktiske dimension lægger vægt på en progression i arbejdet med undervisningsdifferentiering, fra simple, formidlingsorienterede forløb til komplekse, projektorienterede undervisningsforløb med differentiering på mange faktorer. Den organisatoriske dimension i projektet er bl.a. inspireret af Fullan (xx 2011), der ligesom Hattie (xx) lægger vægt på at bringe refleksionen over sammenhængen mellem undervisningen og elevernes læring i centrum for organisationens kultur og lærernes samarbejde, og på at opbygge kapacitet og relationer i skolen der understøtter kollektiv refleksion og udvikling. Projektet refererer også til Staunæs og Bjerg (xx) og Robinson (xx) der repræsenterer et distribueret ledelsesperspektiv og fremhæver arbejdet med organisationens kultur som afgørende, herunder etablering af et fælles formål, relationsudvikling, videndeling og sammenhængskraft. I interventionsprojektet arbejdes der med at indføre didaktiske og organisatoriske planlægnings- og refleksionsmodeller i teamsamarbejdet, og der satses særligt på et udbygget samarbejde med skolens vejledere (IT- og andre) om didaktisk og teknologisk sparring. Målet med projektet er at udvikle lærernes kompetencer (og skolens kultur) i at undervise differentieret med IT med henblik på udvikling af elevernes 21. århundredes kompetencer.

Det tredje projekt, IT i den innovative skole, har som kerne en række færdigsyede undervisningsforløb med fokus på innovativ undervisning med brug af IT, som skolernes lærere afprøver, reflekterer over og derefter oplærer andre kolleger i at gennemføre. Hvad angår den organisatoriske og ledelsesmæssige dimension er dette projekt ligeledes inspireret af bl.a. Fullan, Robinson og Staunæs og Bjerg (xx) og lægger altså her særlig vægt på at videndele og forankre den innovative undervisning i skolens organisation gennem intern oplæring. I forlængelse af dette perspektiv arbejdes der desuden i dette projekt med mediepatruljer (mediepatruljen.dk) som kort kan beskrives som en elevbåren formidling af ny teknologi til lærere og elever.

Der er altså både tale om forskellige interventionsdesign (xx se tværgående projekt om interventionsdesigns – den skal vi lige have læst igen!) og forskellige forståelser og udmøntninger af lærersamarbejdet i de tre projekter, men fælles er altså et distribueret ledelsesperspektiv der bl.a. lægger op til at (et bedre) lærersamarbejde er en væsentlig præmis for lærernes kompetenceudvikling og didaktiske tænkning og dermed for elevernes læreprocesser.