Informe a su médico sobre todos los medicamentos que esté tomando actualmente, ya que Viagra puede interaccionar con algunos comprar viagra comprar viagra de ellos.

Forskningsspørgsmål

1. Hvilke forhold i skolekontekst og læringsmiljø fremmer hhv. begrænser lærernes samarbejde om udvikling af en differentieret og innovativ it-didaktisk undervisningspraksis, herunder lærernes it-fagdidaktiske forståelse og praksis.

2. Hvordan fremmer hhv. begrænser lærernes it-fagdidaktiske forståelse og praksis en differentieret og innovativ it-didaktisk undervisningspraksis, herunder mulighederne for udvikling heraf gennem samarbejde.

Uddybning til forskningsspørgsmål 1:

Der undersøges forskellige former og grader af lærersamarbejde i det enkelte projekt. Målet er at få kvalitativ viden om hvad lærerne rent faktisk samarbejder om, dvs. hvad genstanden for samarbejdet er. Der skelnes dels mellem forskellige grader af samarbejde (Little 1990, 2003), dels mellem forskellige typer af indhold i samarbejdet (eks. pædagogisk udvikling, ideudveksling, koordinering (Tingleff Nielsen 2012)) relateret til den konkrete demonstrationsskoleprojekts indhold og mål.

Der undersøges desuden hvilke forhold i skolekontekst og læringsmiljø der – set fra lærernes synsvinkel – hæmmer eller fremmer et funktionelt, didaktisk orienteret samarbejde. Her ses på samspillet af de forskellige elementer i indsatsernes forskellige teknologiske, didaktiske og organisatoriske dimensioner, men der lægges særlig vægt på organisationskulturelle perspektiver. Analytisk tages afsæt i virksomhedsteoretisk inspireret kulturteori med vægt på at undersøge det kulturelle virksomhedssystems normer, artefakter, symboler og antagelser mm. som understøtter forskellige typer af samarbejdspraksis. Der ses i forlængelse her af på hvordan introduktion af nye strukturer, artefakter, relationer, anledninger, anerkendelsespraksis mv. spiller sammen med og evt. udvikler den eksisterende kultur (Engeström og Sannino 2011; Hatch og Cunliffe 2013: 210ff; Tingleff Nielsen 2012), og på hvordan kulturens uformelle aspekter – sociale relationer, tillid, empati, normer, praktiske og organisatoriske vaner, mv. – har betydning for lærernes udvikling af en refleksiv praksis (Hargreaves og Fullan 2012: 96ff; Little og McLaughlin 1993).

Ovenstående undersøges gennem observationer af lærersamarbejde (evt. videoobservation) og interviews med lærere. Den kvalitative tilgang suppleres af en analyse af baseline- og midtvejsmålingerne, hvor mulige mønsterdannelser undersøges eksplorativt i datamaterialet (kvantitativ undersøgelse). Det er hensigten hermed, at dette kan bidrage til at nuancere og uddybe den kvalitative analyse af samarbejdskulturens indhold og betingelser. 

Uddybning til forskningsspørgsmål 2:

Der undersøges forskellige former og grader af integrerede it-fagdidaktiske forståelses- og praksisformer der indgår i projektet. Former for integrerede it-fagdidaktiske forståelses- og praksisformer undersøges for det første i et teoretisk-analytisk perspektiv, baseret på en prakseologisk forståelse af integreret undervisningsfaglighed (Holst 2013) som den ene af to analytiske dimensioner. På grundlag heraf opstilles en række mulige integrationsformer, samt en distinktion mellem additive eller integrative kombinationer, som præcisering for grader af en integreret it-didaktisk forståelse og praksis. Grader af integration er ifølge tidligere forskning (Holst 2013) forbundet med spørgsmålet om en lærerkompetence der i højere eller lavere grad etablerer en (indirekte) kobling mellem erfaring i praksis og teori om praksis.  Dette undersøges ligeledes, som den anden af to analytiske dimensioner, med udgangspunkt i et teoretisk-analytisk perspektiv på prakseologisk grundlag (Holst 2013). 

Den teoretisk/analytiske tilgang suppleres af en analyse af baseline-målingen, hvor mulige mønsterdannelser undersøges eksplorativt i datamaterialet (kvantitativ undersøgelse). Det er hensigten hermed, at dette kan bidrage til at nuancere og uddybe den teoretisk-analytiske tilgang for såvel integrative kombinationsformer som lærernes teori-praksis forståelser. 

Dette danner grundlag for klasserumsundersøgelser (kvalitativ undersøgelse) af et varieret udvalg af forskellige faglige praksisser i projektet, primært gennem brug af videoobservation og interviews, med den særlige metodiske tilgang (Holst 2013), at video indgår mhp. eksplicitering af lærernes it-fagdiaktiske forståelses- og praksisformer. Det er en hensigten at gennemføre klasserumsundersøgelser både i interventionsprojektets fase 1 og fase 2, med henblik på mulighederne for udvikling at integrative-it-fagdidaktiske lærerkompetencer gennem samarbejde.

På grundlag af interventionsprojektets slut-målinger ønskes endelig en analyse af forskellige kvalitativt undersøgte former og grader af integrerede it-fagdidaktiske forståelses- og praksisformer i relation til kvantitativt konstaterede ændringer (forskelle mellem baseline- og slutmåling) i forhold til en innovativ it-didaktisk undervisningspraksis.